topbanner-1200-logo

Der er ikke mange der har gæstet Gran Canaria, uden at de også har stiftet bekendtskab med den Gamle mand på havnen i Puerto Rico.

Ja, det er rigtigt, det er Alfredo jeg mener, Alfredo som altid er lige i nærheden af ”BlueBird” færgerne på den nye havn – Puerto Base i Puerto Rico.
Men hvem er egentlig denne Alfredo, alle kender ham fra havnen, men ellers ved man ikke noget om ham, og derfor har vi snakket med ham, og vi har fået lov til at fortælle hans historie, så her kommer Alfredos liv.

Alfredo blev født i januar 1933 på Madeira, og var 1 ud af 3 børn, forældrene ernærede ved fiskeri, og hvad der ellers var af forskellige småjobs på og i forbindelse med havet og havnen, hvor han voksede op. Det var naturligt at Alfredo også skulle på havet men efterhånden som han voksede op, ville han hellere arbejde med træ, og for at imødekomme faderens ønsker om at komme på havet, besluttede Alfredo at han ville bygge skibe af træ naturligvis, sådan helt fra bunden.
Sådan blev det i flere år, og en skønne dag kom der en mand fra Las Palmas og bestilte Alfredo til at bygge en båd, som han så skulle levere, når den var færdig. Tiden gik med byggeriet og dagen kom hvor båden var færdig, klar til levering.
Der blev pakket lidt tøj, mors hjemmebagte brød og andre hjemmelavede lækkerier blev også pakket, og så gik turen mod Las Palmas på Gran Canaria.
Da de ankom Las Palmas, fandt følge svenden hurtigt en båd tilbage igen, men Alfredo havde ikke travlt, han ville se sig lidt omkring, nu hvor han var kommet hjemmefra. Ejeren af den nye båd spurgte Alfredo om han kunne tænke sig at blive ombord, det tog ikke lang tid at beslutte sig for en ung mand der havde hele livet foran sig, og det han havde set her på Gran Canaria, var en helt anden og spændende verden, selvom det også var en ø. Tiden gik, og Alfredo faldt bedre og bedre til på Gran Canaria.

alfredo3

Trawlere blev til Partybåde

På et tidspunkt hørte Alfredo om nogen, der havde en ide. De ville købe en ældre trawler, bygge den om til partybåd, og sejle med turister på sydkysten af Gran Canaria, for de var sikker på at det var der, turismen ville udvikle sig.
Det med at bygge både i træ lå jo tæt på Alfredos hjertet, så det blev en opgave for ham. Den rigtige trawler blev købt, der blev lavet tegninger og så gik Alfredo i gang med at bygge partybåd.

Efter 2 år var den færdig, og der var ikke en centimeter, der ikke havde været under behandling af Alfredos hånd. Båden blev døbt ”Bluebird” og så gik turen ellers sydover, langs kysten. ”Bluebird” fik sin faste plads i Pueto Rico, og der blev strikket en Beachparty tur sammen, med musik, drink, mad, og alt hvad turisterne kunne tænke sig.
Vi er nu midt i 70 erne, og der er nok mange der stadig kan huske disse ture der sejlede forbi Puerto De Mogan, og ankrede op ved en lille strand hvor man så blev sejler i land i en lille robåd, med Alfredo ved årene naturligvis.
Efter mange ture og år, ændrede mønstret sig, og disse party ture var ikke mere i så høj kurs ved turisterne, nok fordi alle på et eller andet tidspunkt, havde prøvet dem. Beach party båden – Blue Bird var nu ved at være så gammel, at den ikke kunne mere. Den blev afmonteret, sejlet lidt ud, og derefter blev der lavet et stort hul i bunden så den sank stille og roligt, og den ligger stadig på bunden til stor fornøjelse for dykkere, som gæster øen.
Ejeren af Blue Bird var ved at være en ældre herre, så sønnen Antonio skulle føre firmaet videre, men det blev med færgefart. Selvom det nu var med moderne glasfiber både, så var Alfredo stadig med, og det var han i mange år fremover.

Nu er Alfredo gået i land, men han er stadig på havnen hver dag. Han vågner hver morgen i sin lille lejlighed kl. 05.00, ser tv til kl. 06,40, tager sig et bad, og går ned af de 40 trappetrin, der er fra hans lejlighed og ned til gaden, og så går turen ellers stille og roligt ned på havnen, hvor kaffen står klar kl. 07.10 – hver dag hos Manolo.
alfredo6Dagen bruger Alfredo dels med at vise gæsterne hen til båden – mod Mogan om fredagen, Arguineguin om tirsdagen, og de øvrige dage viser ”Freddi” hvor færgerne ligger. Som hobby er ”Fredie” gartner, ikke i den store stil, men i blosterkassen ved hans parasol, dyrker han både tomater og peber, og de bliver plejet efter alle kunstens regler.
Man kan stadig finde ”Fredie” på havnen hver dag, enten ved skiltet ved ”haven” eller på tur langs bådene, og så bliver det jo også til en kaffe tår på vej tilbage igen.
Alfredo – nok den mest kendte mand i Puerto Rico er stadig aktiv, alderen til trods.
Tak for snakken ”Freddie”.

 

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.